Skal du med på Yoga-retreat på Strandgården på Møn?
Nye datoer for 2025:
D.28/5, – 1/6 – 2025, Kristi Himmelfart, Onsdag til Søndag med Lone.
D.26 – 30/7 – 2025, Lørdag til Onsdag, med Lone.
Nyt i 2025!
Intensivt Retreat for dig med minimum 6 års erfaring, og med en regelmæssig egen praksis af Iyengar Yoga. D.11-15 Juli 2025.
Fredag d.11/7 kl 16 til tirsdag d.15/7 kl 12.
Morgen praksis kl 7-10 og eftermiddagspraksis kl 16.30-18.30.
Hvis du er i tvivl om det er for dig, så skriv til post@satya-yoga.dk
Kom med på yogaretreat til Strandgården i 2025.
Vi holder meget af at vende tilbage til Strandgården og de dejlige omgivelser på Møn. Gården ligger lige i vandkanten, og den skønne natur indbyder til havbad og gåture. Tak til deltagerne for de skønne billeder!
Tilmeld dig via mail til post@satya-yoga.dk Retreatet gennemføres ved 8 tilmeldte 30 dage før start, så tilmeld dig i god tid.
Dagene forløber således: Der vil være en længere yogaklasse om morgenen, før en mættende brunch. Efter brunch er du fri til at slappe af i haven, hoppe i vandet, eller udforske Møn. Ofte arrangerer deltagerne forskellige ture til Stege, Møns Klint, og til den lokale bondegård, med eget ismejeri. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen i salen til en kortere, genopbyggende yogaklasse med pranayama, før aftensmaden.
Du har resten af dagen til at være turist på øen, sol-dase på stranden, læse i haven, nyde vandet, gå lange ture, eller fordybe dig i egne projekter.
Alle hjælper til med borddækning og oprydning efter måltiderne, som serveres af Jeanette, vores eminent-god-til-at-forkæle madmor. Ingen går sultne fra bordet, når Jeanette står for forplejningen. Der vil være kaffe, te, frugt og nødder til jer i løbet af dagen.
Vores Yogaretreats på Møn er en rigtig god mulighed for at trække stikket, nyde naturen på landet, ved vandet og fordybe dig i din Yoga-praksis. Den tid du bruger på at vende opmærksomheden indefter og gå i dybden med din yoga kommer mange gange igen, i form af fornyet overskud, energi og retning på livet.
Praktisk Info
Adresse:
Strandgården
Bundgarnet 45, 4780 Stege
Program (ca tider):
Dag 1:
Kl 14.00-16.00: Ankomst og indkvartering
Kl 16.30-18.30: Introduktion og Yoga-asana
Kl 19.00: Aftensmad
Dag 2, 3 og 4:
Kl 7.30-10.00 Morgenyoga
Kl 10.30: Brunch.
Kl 11-16.30: Fri snacking fra køleskabet 🙂
Kl 16.30-18.00: Genopbyggende yoga og Pranayama
Kl 18.30: Aftensmad
Dag 5:
Kl 7.30-10.00 Morgenyoga og afrunding
Kl 10.30: Brunch
Afrejse søndag efter brunch og oprydning.
Pris:
Pris kr 5600 i enkeltværelse (*5100)
Hvis I er to som gerne vil sove sammen:
Pris kr 5000 i dobbeltværelse (*4500)
*Studerende, ledige, alle pensionister.
Læs betingelser for betaling længere nede.
Tilmeld dig ved at sende en mail til post@satya-yoga.dk og skriv datoer og hvilken kategori du ønsker (enkelt, dobbelt, nedsat pris osv)
Betaling:
Beløbet for retreatet indbetales på retreatets første dag, den dag vi mødes på Møn.
Du modtager en faktura med betalingsoplysninger i god tid.
Dette skyldes at retreatet falder ind under kategorien pakkerejser, og hvis vi ønsker at modtage forudbetaling er vi nødt til at hæve priserne, da retreats udgør en meget lille del af vores omsætning. Ca. 30 dage før sender vi en email hvor du bedes bekræfte at du stadig ønsker at deltage.
Prisen inkluderer vegetarisk mad (så vidt muligt økologisk),
overnatning og undervisning.
Medbring selv håndklæder og sengetøj.
Send en mail til post@satya-yoga.dk hvis du har mad-allergier!
Yoga-ferien gennemføres ved min. 8 tilmeldte.
Transport:
Hvis du er i bil og gerne vil dele, eller ønsker et lift, så send en mail til post@satya-yoga.dk, så jeg kan sætte jer sammen.
Der er tog til Vordingborg og derfra en bus til Stege.
Vi kan aftale afhentning i Stege eller ved landevejen.
Tilmeld dig via mail til post@satya-yoga.dk
Vi glæder os meget!